• CSR

AP Pension fortsætter med attraktive depotrenter i 2021

I 2021 kan vi AP Pension fortsat tilbyde vores kunder attraktive depotrenter. Kunderne kan i 2021 se frem til at få forrentet deres opsparing med 2,0 procent før skat.

For de kunder, der ønsker at placere deres pensionsordning på en måde, så de ved, at deres opsparing vokser støt og roligt og ikke taber i værdi, så har de muligheden for det i det såkaldte gennemsnitsrente-miljø, hvor de opnår en rente (også kaldet en depotrente), som bliver udjævnet over årene, og som betyder, at kunderne ikke bliver ramt af udsving på aktiemarkedet på samme måde, som kunder der har valgt at spare op i markedsrente.

I AP Pension har vi i mange år givet vores kunder høje depotrenter, og vi fortsætter med attraktive depotrenter i 2021.

Depotrenten i rentegrupper med garantier er nemlig mindst 2,0 procent før skat i 2021. Det betyder, at en kunde, der har valgt at placere sin opsparing i gennemsnitsrente, herunder AP Flexfonden, kan forvente at få 20.000 kr. i rente før skat, hvis han eller hun har en opsparing på 1 mio. kr. Fra den 1. januar 2020 stoppede med vi med muligheden for at indbetale penge i AP Flexfonden.

Depotrenten i AP Stabils (som er AP Pensions ugaranterede gennemsnitsrentemiljø) er 2,0 procent før skat i 2021. Det betyder, at en ny kunde, der har valgt at placere sin opsparing i AP Stabil, ligeledes kan forvente at få 20.000 kr. i rente før skat, hvis han eller hun har en opsparing på 1 mio. kr.

Kan ændres løbende
Depotrenten i AP Stabil kan ændres løbende hen over året afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. Dette skete blandt andet i 2020, hvor det grundet corona-situationen og de store udsving i afkast i foråret, var nødvendigt at nedsætte depotrenten til 0,0 procent i april for siden at hæve den igen i juni og september.

I AP Pension har vi flere forskellige rentegrupper. I nedenstående skema kan du se, hvad depotrenten er i de enkelte rentegrupper. Hvis du har en pensionsopsparing med depotrente, kan du på Min Pension under Overblik – Oversigt – Gruppe, se hvilken rentegruppe, du tilhører.  

Rentegruppe

Depotrente før PAL-skat fra den 1. januar 2021

4-5 procent gennemsnitsrente

3,80 %

3-4 procent gennemsnitsrente

3,00 %

2-3 procent gennemsnitsrente

3,00 %

2–3 procent gennemsnitsrente (FSP)

3,00 %

1-2 procent gennemsnitsrente

2,25 %

1-2 procent AP NetLink

2,00 %

PAL-skat, er den skat, du betaler af renter og afkast på din pensionsordning.

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 17.00 alle hverdage.