Hovedpine

Hovedpine, særligt spændingshovedpine og migræne, er en udbredt lidelse.

 

Hovedpine kan også være symptom på anden sygdom eller tilstand, fx ørepine, tandpine, bihulebetændelse eller problemer med øjnene.1

Det er sjældent, at hovedpine er tegn på alvorlig sygdom. Dog er det vigtigt, at du altid søger læge, hvis du udover hovedpine har symptomer som fx: feber, lammelser, talebesvær og synsforstyrrelser.

 

Spændingshovedpine

Smerten ved spændingshovedpine er ofte:

  • Let til moderat i styrke
  • Oftest i begge sider af hovedet
  • Pressende eller trykkende
  • Forværres ikke ved fysisk aktivitet.


Årsager til spændingshovedpine
Episodisk spændingshovedpine kan provokeres af:

  • Fysisk og følelsesmæssig stress
  • Dårlige arbejdsstillinger fx langvarigt stillesiddende kontorarbejde
  • Dårlig nattesøvn
  • Muskelspændinger i nakke/skulder og tyggemuskulaturen.


For at forebygge spændingshovedpine bør du derfor undgå ovenstående faktorer.2


Gode øvelser mod spændingshovedpine:

hovedpineforeningen.dk


Migræne

Symptomer på migræne:

  • En halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine
  • Ofte er den ledsaget af kvalme og/eller opkastninger
  • Overfølsomhed over for næsten alle udefrakommende påvirkninger (især lys og lyd)
  • Anfaldet af hovedpine varer fra få timer til maksimum tre døgn.

Migræne kan ramme mennesker i alle aldre.


Det kan du selv gøre:

Hvis du har migræne, bør du undgå kendte provokerede faktorer som rygning, alkohol, for lidt eller for meget søvn samt de fødevarer, som man ved, kan fremkalde et anfald.3

Vær opmærksom på at migræne ofte er behandlingskrævende. Er du i tvivl, om du har migræne, så kontakt altid egen læge for at få stillet diagnosen.

 

 

Kilder:

1videnskab.dk
2apoteket.dk
3netdoktor.dk