Vil du holde op med at ryge?

Læs mere nedenfor, hvis du vil have hjælp med holde op med at ryge?

 

Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer, og er samtidig skyld i mange andre sygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning. Uanset hvor gammel man er, så er det aldrig for sent at holde op. Jo tidligere man stopper, jo hurtigere kan kroppen begynde at reparere de skader, som røgen har medført.*

 

Vi har samlet en række offentlige tilbud, hvor du kan få rigtig god hjælp, hvis du gerne vil holde op med at ryge, og de er ganske gratis.

Lokale rygestoptilbud

Find et rygestoptilbud i nærheden af dig: Bliv røgfri

E-kvit

E-kvit er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Med e-kvit app'en kan du få gratis hjælp til at kvitte cigaretterne - eller til at nedtrappe dit forbrug af nikotinpræparater.

https://ekvit.dk/

SMS-service

Har du ikke lyst til at gå på et kursus, kan du i stedet tilmelde dig Kræftens Bekæmpelses SMS-service ”Slut Med Smøger”. Tilbuddet består af daglige SMS’er gennem to måneder med opmuntrende og styrkende karakter.

Slut med smøger

Pjece: Rygestopguide

I pjecen Rygestopguide får du tips og gode råd, der har hjulpet andre til at blive røgfri. Brug dem som inspiration til din helt egen slagplan for, hvordan du vil vinde over din afhængighed.

Hent pjece

*Kilde: www.cancer.dk